Fortællerkoncert Klavermusik Classic - Barok til Wienerklassik

Mandag 28. september 2026 Kl. 19:30
Adresse: Gammeltorv 4, Aalborg 
Pris: 150 kr. plus gebyrer

Har du lyst til at komme tættere på den klassiske klavermusik og opleve nogle af musikhistoriens største komponister?

I denne foredragsrække inviterer pianist Karolina Boguś publikum med på en musikalsk rejse gennem forskellige perioder, komponister, former og musikalske udtryk.

Med klavermusikken som udgangspunkt bliver vi introduceret til værker af nogle af de komponister, der har sat afgørende præg på den vestlige musiktradition. Karolina spiller uddrag fra værkerne og fortæller om musikken, perioden og de karakteristiske musikalske udtryk.

Fra barokkens overdådighed til Wienerklassikkens klarhed

I første del bevæger vi os tilbage til barokken (ca. 1650–1740) – en periode præget af pragt, kompleksitet, udsmykning og stærke musikalske kontraster.

Vi hører blandt andet uddrag fra præludier og fugaer af Johann Sebastian Bach, suiter af Georg Friedrich Händel og sonater af Domenico Scarlatti.

Undervejs ser vi nærmere på, hvordan musikken udvikler sig fra barokkens komplekse og ornamenterede formsprog mod den klarhed, struktur og elegance, som senere bliver karakteristisk for Wienerklassikken.

Det bliver en aften med fordybelse, levende musik og fortællingerne bag værkerne – for dig, der allerede elsker klassisk musik, og for dig, der gerne vil lære musikken bedre at kende.

Om Karolina Boguś

Karolina Boguś er født i Polen og uddannet fra Paderewski Academy of Music i Poznan. Hun fortsatte sine studier på Det Fynske Musikkonservatorium, hvor hun debuterede fra solistklassen i 2006.

Med sin erfaring som pianist formidler hun den klassiske musik på en måde, hvor både musikken og historierne omkring den får plads.

Velkommen til en aften i klavermusikkens tegn.

📍 Folkekirkens Hus, Gammeltorv 4, Aalborg
📅 Mandag 28. september kl. 19.30–21.30
🎟️ Pris: 150 kr.

🎟️ Køb billet her: https://place2book.com/da/sw2/sales/rs293ly6sj