Fortællerkoncert Cash i Hals Kirke

Torsdag 29. oktober 2026 Kl. 19:30
Adresse: Hals kirke - Østergade 30, 9370 Hals
Pris: 175 kr. plus gebyrer

Countrymusik, amerikansk musikhistorie og Johnny Cashs kamp mellem tro og livets mørke sider.

Hvad sker der, når engle og dæmoner mødes i countrymusikken?

Sanger Karsten Holm & band inviterer til en stemningsfuld og musikalsk rejse ind i Johnny Cashs liv, musik og indre kamp i de smukke rammer i Hals Kirke.

Johnny Cash var langt mere end en countrymusiker. Hans liv og kunst var præget af en konstant kamp mellem tro og tvivl, det gode og det onde, lyset og mørket. Han kæmpede med stofmisbrug og alkohol, men også med en stærk religiøs tro, som gennem hele livet satte dybe spor i hans musik.

I ”Cash i kirken” fortæller Karsten Holm historien om mennesket bag den ikoniske stemme og de sange, der har gjort Johnny Cash til en af de største skikkelser i amerikansk musikhistorie.

Gennem musik, fortælling og fortolkninger af Cashs sange kommer vi tættere på de indre stridigheder, der fulgte ham gennem livet og som blev til noget af den mest stærke og ærlige musik, verden har fået.

🎸 En aften for dig, der elsker Johnny Cash, country og musik med noget på hjerte.

Og hvis du også holder af Leonard Cohen og den slags musik, hvor menneskelivets store spørgsmål får lov at fylde, er der gode chancer for, at denne aften vil ramme noget særligt.

En musikalsk fortælling om:

Johnny Cashs liv og kunst. Om tro, tvivl og religion, afhængighed og livets skyggesider og kampen mellem det gode og det onde og ikke mindst om countrymusikkens og den amerikanske musikhistories udvikling

De sange, der gjorde Johnny Cash til en legende

Kom med til en anderledes koncertoplevelse, hvor musikken ikke bare skal høres, men også fortælles og mærkes.

📍 Hals Kirke

🎟️ Køb billet her: https://billetsalg.kirkekoncerter.dk/koncert/cash-i-kirken-i-hals-kirke-hals/