Fortællerkoncert Klavermusik Classic - Impressionisme og andre strømninger
Mandag den 9. november kl. 19.30–21.30
Pris: 150 kr.
Arr.: Lille Skole for Voksne og Folkekirkens Hus
Impressionisme og andre strømninger i det 20. århundrede
Hvordan lyder musik, når komponisterne begynder at udfordre de regler og musikalske former, som har præget århundreders klassiske musik?
I denne del af Klavermusik Classic tager pianist Karolina Boguś os med ind i impressionismen og videre ind i det 20. århundredes mangfoldige musikalske landskab.
I slutningen af 1800-tallet begynder de traditionelle musikalske former og udtryksmidler at blive udfordret. Dur- og moltonaliteten udvides og brydes, og komponisterne søger nye muligheder for at skabe stemninger og udtrykke det moderne menneskes følelser.
Når musikken bliver til et tonemaleri
I impressionismen er det først og fremmest klangen, der er bærende.
Ligesom impressionistiske malere arbejder med lys, farver og øjebliksstemninger, bruger komponister som Claude Debussy og Maurice Ravel musikkens klange til at skabe atmosfærer og sanselige indtryk.
Vi skal blandt andet høre Clair de lune og uddrag af Debussys Préludes samt Ravels Miroirs værker, der på hver deres måde kan opleves som musikalske tonemalerier.
Et århundrede med musikalske eksperimenter
Det 20. århundrede bliver en tid med enorme musikalske forandringer.
Komponisterne bevæger sig i mange forskellige retninger og eksperimenterer med klang, form, rytme og harmoni.
Vi skal blandt andet dykke ned i Schönberg og Berg og den atonale musik, Stravinskij og Prokofjev – med deres stærke rytmiske vitalitet, Carl Nielsen og de eksperimenterende harmonier i hans sene værker og i Jazzen og dens betydning for den klassiske musik
Det er en periode, hvor komponisterne ikke længere nødvendigvis vil følge de gamle regler. Musikken bliver et laboratorium, hvor nye klange, rytmer og former kan afprøves.
Med udgangspunkt i klavermusikken fortæller Karolina Boguś om udviklingen og spiller uddrag fra værkerne, så publikum både får mulighed for at lytte, opleve og forstå de store forandringer i musikken.
Om Karolina Boguś
Karolina Boguś er født i Polen og uddannet fra Paderewski Academy of Music i Poznan, Polen. Hun fortsatte sine studier på Det Fynske Musikkonservatorium, hvor hun debuterede fra solistklassen i 2006.
Velkommen til en aften med klangeksperimenter, musikalske nybrud og nogle af det 20. århundredes mest fascinerende toner.
📍 Folkekirkens Hus, Aalborg
📅 Mandag 9. november kl. 19.30–21.30
🎟️ Pris: 150 kr.
Arr.: Lille Skole for Voksne og Folkekirkens Hus
🎟️ Køb billet her: https://place2book.com/da/sw2/sales/if9f9kj3il